Åtdragningsmoment hjulbultar tabell

Filippa Coster-Waldau er ved at markere sig som et af de mest interessante navne i dansk film lige nu. Den unge skuespiller er født i 2000 og voksede op i Lyngby nord for København. Hun er datter af skuespillerne Nikolaj og Nukâka Coster-Waldau, og lillesøsteren Safina er også skuespiller. Familien har altid støttet hende, men samtidig krævet at hun tog arbejdet alvorligt.

Fra amatørteater til første tv-rolle

Allerede som 13-årig begyndte Filippa at søge castings på egen hånd. Hun og hendes søster fik en rolle i "Emil fra Lønneberg" på Tivoli og var i flere år med i en amatørteatergruppe. Den første større rolle kom i Viaplay-serien "Håber du kom godt hjem", hvor hun spillede en veninde i et alvorligt drama om overgreb. Optagelserne stod på i ni uger og det krævde at hun kunne sit stof (og det var virkelig hardcore for en debutant). Erfaringen gav hende blod på tanden.

Screentest i Berlin

Da Netflix søgte en halvt grønlandsk skuespiller til hovedrollen i "Smillas fornemmelse for sne", tænkte Filippa straks at rollen var hendes. Først blev hun fravist fordi hun var for ung til en karakter på 35 år. Efter et halvt års forgæves casting rundt om i verden fik hun lov til at sende et selftape ind, og det førte til en screentest i Berlin over for den tyske stjerne Elyas M'Barek. Hun beskriver dagen som ret nervepirrende.

Syv måneder i Vilnius

Optagelserne til Smilla foregik over syv måneder i Litauen, hvor Filippa boede i en lille lejlighed i hovedstaden Vilnius. Hun optog 13 timer om dagen, fem gange om ugen, og var langt fra sine venner og familie i København. For at spille en kvinde i slut-20'erne fik hun håret farvet mørkt og klippet kort, så hun så ældre ud på skærmen. Rollen krævede desuden at hun kunne bruge sin krop og stemme på nye måder.

Presset fra en berømt familie

Filippa har åbent talt om det pres hun har lagt på sig selv, fordi hun vil være mindst lige så god, som sine forældre. Hendes far kom direkte ind på Teaterskolen som 17-årig, og det har fulgt hende som en indre målestok siden barndommen. Selv har hun søgt Teaterskolen uden at komme ind, men hun har fundet sin egen vej frem alligevel (og det er nok den bedste sejr). Det indre tidspres er hun først for nylig begyndt at lukke ned for.